Hvem

Jesper Randlev Kølner Z I A N T Larsen

Hvad

Fotografering er i sin simpelhed at få et fotografiapparat til at tage et fotografi, det er en proces, som sker et utal af gange dagligt verden over. Trods det er et fotografi, også efter min mening, en af de mest inviduelle og unikke ting som findes. Når der tages et fotografi, er det som oftest en handling, som har et bestemt formål for den, som tager fotografiet - om dette formål er at vise en selfie, ens aftensmad, en demonstation, krig eller det nye omslagsbillede til et stort bladmagasin, så har de alle det tilfælles, at det er den, som står bagved fotografiapparatet, der har kontrollen over fotografiet, og hvordan det kommer til at se ud.

Fotografier er alle ens, de består i sin enkelthed alle af en farvesammensætning og denne sammensætning af farver er typisk unik for præcis dette fotografi. Det kan også være et ud af flere, som skal blive til et endeligt fotografi, men det, som alle fotografier har til fælles, er, at de er individuelle for den enkelte, som ser fotografiets indhold, og hvordan dette fortolkes. Det samme fotografi kan have derfor forskellig indflydelse på den enkelte; f.eks. håndværkeren, der føler stolthed i sit håndværk; arkitekten, som ser detaljerne udført i virkeligheden; ejendomsmægleren, som ser helheden; eller familien, der ser tryghed og muligheder i deres kommende hjem.

Fotografiets indhold kan skabes på et utal af måder, det kan være nøje planlagt eller tilfældigt, det kan være simpelt eller komplekst, det kan være en præcis afspejling af øjeblikket, da det blev taget, eller det kan være redigeret til noget andet. Der er ingen begrænsninger for, hvad indholdet kan være, kun for den som skaber fotografiets indhold.

Solopgang over sundet, Horsens
Søndag den. 12 november 2017

Dette er et af mine første gode billeder af en solopgang. Jeg havde forinden prøvet at fotografere solop/-nedgange et par gange, og havde kun en svag ide om, hvor fotografiet skulle tages fra ,og hvilke indstillinger mit kamera skulle have, samt nogle Youtube videoer i baghovedet som reference. Det eneste jeg havde nogenlunde styr på, var, hvor solen ville stå op, datoen var nemlig valgt, efter hvor solen ville stå op, og min ide om hvordan den ville påvirke omgivelserne.

Jeg husker tydeligt, da jeg kørte hjemmefra, hvordan jeg konstant så op på himlen, jo tættere, jeg kom min destination, og hvor lettet jeg var over, at der var let overskyet, for jeg vidste, at det var vigtigt, at der er lidt skyer, da det er dem, som solen bruger til at male alle sine farver i.

Jeg ankom ca. 1 time før solopgang og brugte lidt tid på at finde det rette sted og sætte mit kamera op, ved at zoome ind og ud på kameraet prøvede jeg at finde en komposition, som virkede rigtigt, jo tættere jeg kom på solopgangen, jo mere satte tvivlen ind, om det var det rigtige, jeg havde gjort, og ca. 10 min før billedet her er taget, ændrede jeg igen min komposition, hvilket jeg efterfølgende kunne konstatere, var den rigtige beslutning.

Jeg husker også tydeligt, hvordan jeg syntes, det var lidt akavet, ja sågar lidt pinligt at stå der på fortovet, mens morgenfriske mennesker løb forbi, eller kom gående med deres hunde. Jeg var jo den eneste, der stod der med mit lille kamera og forsøgte at lave noget indhold til mit fotografi. Pinligheden i det for mig var, at jeg jo godt vidste, at jeg jo i bund og grund ikke havde styr på ret meget, men det vidste de jo ikke, og de fleste forbigående hilste også bare pænt på i forbifarten, inden de fortsatte deres morgentur.

Fotografiet er taget med et Sony A6000 og en Sony E PZ 16-50mm objektiv iso 100 1/6 s f/22 18 mm. Det er 1 ud af ca 300, jeg tog den morgen. Fotografierne blev taget ca. hvert min med forskellige indstillinger, fra ca. 30 min. før solopgang til 30 min. efter.    

Forståelse af lys
21 Februar 2018

Dette er en af mine første headshot fotografier af mig selv.

Jeg ville gerne lavet et lidt mere dramatisk fotografi, hvor kun den ene del af mit ansigt var belyst, og den anden del forsvandt ind i mørket. Min forstand på lys, og hvordan det virker, når man tager et fotografi, var minimal, ligeledes var det udstyr, jeg havde at lege med.

Jeg havde sat mit kamera på en trefod, og kunne derfra styre det via en app på min telefon, samt se en live version af hvad kameraet så, så jeg kunne finde den rette komposition ved at flytte rundt på lyset og stolen jeg sad på.

Jeg havde på daværende tidspunkt intet, der mindede om noget professionelt fotograferingslys, det eneste jeg havde, som jeg kunne arbejde lidt med, var en IKEA HEKTAR gulvlampe med 3 lamper på, som kunne flyttes op og ned i højden, samt hver lampe kunne drejes og vippes i forskellige vinkler.

Jeg fandt til sidst ud af, at det, jeg havde behov for, for og få den hårde overgang mellem lys og mørke, var et meget hårdt lys, og ved at stille gulvlampen ca. vinkelret på mit ansigt, og lige udenfor kameraets synsvinkel, så kunne jeg opnå den effekt, hvis alle 3 lamper var tændt, og samlet så tæt på hinanden så muligt.

Fotografiet er taget med et Sony ILCE-QX1 og en Sony E 55-210mm objektiv iso 200 1/60s f4,5 82 mm

Hoptimist i rød metal, designet af Gustav Ehrenreich i slutningen af 1960’erne
7 November 2018

Dette er et af mit første projekter, hvor jeg ville prøve produktfotografering.

Jeg havde forinden købt en tutorial på internettet om det at tage billeder af produkter, og ville afprøve det, jeg havde lært. Hjemme på hylden stod denne Hoptimist og kiggede på mig, den var perfekt til opgaven, syntes jeg, for den var jo en lille kendt designklassiker, og med min nye viden om produktfotografering, så kunne det jo ikke gå galt.

Jeg placerede Hoptimisten på en sort akrylplade, jeg havde købt til fotograferingen, satte mit kamera op og fandt den rette komposition. Herefter kunne jeg, til min store skræk se mig selv og alt omkring mig i det reflekterende hovede på Hoptimisten! Jeg havde jo godt set i min tutorial, at metal og reflekterende overflade kan være noget udfordrende at tage fotografier af, men havde dog ikke regnet med, at det var så slemt.

Det går hurtigt op for mig, at jeg ikke kan nøjes med og bruge min lamper til at belyse Hoptimisten, da det er et alt for hårdt lys. Jeg bliver på en eller anden måde nødt til og gøre det bløder. Jeg havde i tutorialen set, at man kunne bruge noget specielt diffuserpapir til den slags belysning, jeg havde behov for, men da jeg ikke havde sådan noget til at ligge, måtte jeg bruge nogle almindelige hvide A4 papirark fra min printer. Jeg klippede og klistrede, bøjede og formede papiret i alle mulige retninger og måder, indtil jeg nåede frem til, at hvis jeg bøjede papiret, som et halvrør over Hoptimisten, så kunne jeg sætte mit kamera ind i åbningen og derved få en jævn belysning med kun det hvide genskin fra, hvor kameraet står i åbningen, det er det, man kan se under næsen og på fødderne. Der var også i panden mellem øjnene, dette er dog blevet fjernet i efterredigeringen.

Fotografiet er taget med et Sony A6000 og en Sony E 30mm Macro objektiv iso 100 1/10s f/8 30 mm fotografiet er sammen sat af flere med forskellig fokuspunkter.

Ællingen i isolation, design af Hans Bølling
5 april 2020

Corona har vendt op og ned på alt det, vi kender til, og isolation er blevet et ord, som bliver brugt mere og mere.

Jeg er del af at onlinefælleskab for fotografer og folk, som har en kærlighed til fotografering, og deri bliver der lavet en konkurence med hovedeemnet: Billeder der er taget under karantæne.

Det er normalt ikke noget, jeg deltager i, jeg har kun 1 gang tidligere deltaget i sådan en konkurrence, men finder denne tiltalende, og beslutter mig for og lave et fotografi.

Jeg ved ikke, i hvilken retning jeg præcis skal gå, men jeg har diverse forskellige designerfigurer til at stå, og syntes at ællingen ser så bedrøvet ud. Hvis man ser den forfra, så danner næbbet en slags sur mund.

Da jeg gerne vil kunne se ællingen og dens design, skal jeg have fundet noget til at danne en ramme omkring den, så det ligner, at den er i isolation. Jeg ender med at tage glasset ud af nogle billederrammer, som jeg bruger til at danne en glasfirkant omkring ællingen.

Den oprindelige plan var, at have en Kay Bojesen hund til at stå udenfor og kigge ind på ællingen, men jeg syntes, det tog for meget fokus væk fra ællingen, og ved at fjerne den fik jeg en svag afspejling af ællingen set fra siden, og dens lange næb som ellers ikke var synligt.

Jeg vandt dog ikke konkurrencen ;-)

Fotografiet er taget på et Sony A6000 med en Sony E PZ 18-105mm objektiv  iso 100 1s f/8 95 mm